Foundation – grundstenen i din makeup
Foundation er hjørnestenen i enhver makeup rutine – det er basen, der får resten af din makeup til at komme til sin ret. Den rette foundation udjævner hudtonen, skjuler ujævnheder og giver den perfekte finish, uanset om du går efter et naturligt look eller en fuld glam-effekt. Men at vælge foundation er ikke bare et spørgsmål om farve – det handler om at finde den helt rette formel, der passer til din huds unikke behov.
Hos Maybelline New York har vi et udvalg af foundations med formler, der imødekommer enhver hudtype og hudtone, så du kan finde det perfekte match til netop dine behov. Uanset om du har fedtet hud, der har brug for en mat finish, tør hud, der kræver ekstra fugt, eller en hud, der trænger til mere glød, har vi en ny foundation til din skønhedsrutine, der passer til dig.
Vælg ingredienser til din huds behov
Vores innovative formler er udviklet med fokus på både komfort og holdbarhed, så din makeup sidder perfekt hele dagen. Fra lette, åndbare foundations til fulddækkende, langtidsholdbare varianter, der tilmed er vandfaste – uanset hvilket look du ønsker, kan du skabe en fejlfri base med Maybelline.
Lad din hud stråle med en foundation, der ikke bare dækker, men også plejer og fremhæver din naturlige skønhed. Find din nye favorit foundation, og oplev forskellen.
Hvilken foundation skal jeg vælge?
For at finde den rette foundation, er det en god ide at bruge noget tid på at finde den rette formel og den perfekte nuance. Hver hudtype har sine unikke krav, og det er vigtigt at vælge en foundation, der imødekommer din huds behov. Her er, hvad du skal overveje, afhængigt af din hudtype:
Fedtet hud
Hvis du har fedtet hud, anbefaler vi, at du vælger en matterende foundation, der hjælper med at kontrollere overskydende olie og give en langvarig, mat finish.
Prøv f.eks. Maybelline Superstay Lumi Matte Foundation, der er en langtidsholdbar foundation, som føles let på huden og giver en mat finish med glød. Denne foundation er beriget med aminosyrer, der giver en behagelig følelse på huden.
En anden matterende foundation er Fit Me Matte Poreless Foundation, der hjælper med at reducere glans og give et friskt look hele dagen. Den lette formel tilpasser sig hudtonen, absorberer overskydende olie, tilstopper ikke porerne, og efterlader huden med et mat finish – uden at føles tung eller kaget på huden.
Tør hud
Har du tør hud, der har tendens til at skalle, er det en fordel at vælge en fugtgivende foundation med plejende ingredienser.
Med Fit Me Luminous+ Smooth Foundation kan du holde huden blød og hydreret samtidig med, at du kan skabe en ensartet hudtone. Denne foundation tilfører huden ekstra fugt og skaber en naturlig, strålende finish, så din hud ser frisk og velplejet ud, uden at føles tør.
Sensitiv hud
Hvis du har sensitiv hud, ved du, hvor afgørende det er at vælge en foundation, der både giver et smukt resultat og er skånsom mod huden. Den rette foundation sikrer en jævn, naturlig finish uden at forårsage irritation eller ubehag.
Superstay 24H Skin Tint Foundation er et ideelt valg til sensitive hudtyper, da den ikke tilstopper porerne eller irriterer huden. Den føles behagelig på huden, dæmper rødme og mindsker synligheden af ujævnheder, alt imens den føles behagelig og giver en frisk, strålende glød.
Fordele ved en vandfast foundation
En vandfast foundation er det perfekte valg, hvis du ønsker en makeup, der holder til enhver situation – uanset om det er en lang dag med fysisk aktivitet, en varm sommerdag eller en aften med dans. En god vandfast foundation sikrer, at din base forbliver fejlfri, selv når du udsættes for sved, fugt eller regn.
Superstay Lumi Matte Foundation giver en langtidsholdbar, mat finish med en let, åndbar fornemmelse. Den modstår både fugt og sved, samtidig med at den giver huden en naturlig glød. Formlen er beriget med aminosyrer, der medvirker til at give den en let og behagelig følelse på huden.
Er du mere til en fast formel, så kombinerer Superstay 24H Hybrid Powder Foundation fordelene ved en flydende foundation og en pudder, hvilket resulterer i en vandfast formel, der giver en holdbar, mat finish. Den er perfekt til dig, der ønsker fuld dækning og en foundation, der bliver siddende hele dagen.
Sådan lægger du en smuk foundation
En fejlfri foundation starter med en god hudplejerutine. For at sikre, at din foundation blender naturligt ind med din hud, er det vigtigt at forberede din hud med en fugtgivende dagcreme eller primer.
For ekstra fugtgivende formler, kan du vælge mellem Grippy Primer og Poreless Jelly, der begge er beriget med 2% niacinamid for at fylde din hud med fugt.
Med vores Grippy Serum Primer kan du sikre, at din hud får fugt, samtidig med at din makeup bliver siddende, hvor den skal hele dagen.
Vil du gerne mindske synligheden af dine porer, kan du i stedet prøve vores Poreless Jelly Primer. Denne fugtgivende primer skaber et mere jævnt look, der giver den perfekte base til makeuppen. Nyd en primer, der giver op til 24 timers fugtgivende effekt og en let formel.
Når du efterfølgende påfører din foundation, er det en god idé at starte i midten af ansigtet og påføre små prikker af produktet og derefter blende det ud mod kanterne. Dette giver dig mulighed for at opnå en jævn overgang og undgå synlige linjer langs kæbelinjen og hårgrænsen.
Hvis du har små urenheder eller rødme, kan du dække disse med en concealer, der matcher din foundation, for et mere fejlfrit resultat. Når du følger disse enkle trin, kan du skabe en smuk, jævn base, der holder hele dagen.